Handelsbetingelser
Vilkår for ydelser fra Viking Facility ApS / VikingFlyt.dk
Nedenfor finder du vores handelsbetingelser, som gælder for alle serviceydelser leveret af Viking Facility ApS, herunder flytteopgaver udført under VikingFlyt.dk. Afvigelser fra vilkårene kræver en skriftlig aftale.
Aftaleindgåelse
En aftale mellem kunden og Viking Facility anses for indgået, når kunden har accepteret et tilbud, eller der er indgået en skriftlig bekræftelse.
Opgavens omfang
Transport og flytning inkluderer ned- og opbæring, kørsel samt placering af godset efter kundens anvisninger. Af- og påmontering kan arrangeres mod ekstra betaling.
Priser og betaling
Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms, medmindre andet er angivet. Betaling sker kontant eller via MobilePay ved leveringsadressen. Eventuelle aftaler om fakturering skal indgås skriftligt. Ved forsinket betaling pålægges rykkergebyr og evt. morarente.
Afbestilling og aflysningsgebyr
En flytteopgave skal senest aflyses én uge (7 dage) før den planlagte flyttedato. Ved aflysning mindre end én uge før flytningen opkræves 50 % af det aftalte beløb for flytteopgaven som kompensation for tabt arbejdsevne og planlægning.
Derudover opkræves følgende ved aflysning tæt på flyttedatoen:
- Aflysning samme dag: 100 % af beløbet
- Aflysning inden for 48 timer: 50 % af beløbet
- Aflysning inden for 72 timer: 30 % af beløbet
Hvis kunden har booket og modtaget flyttekasser, men aflyser opgaven, opkræves desuden:
- 1.000 kr. for levering af flyttekasser
- 1.000 kr. for afhentning af flyttekasser
- 20 kr. pr. måned for lån af flyttekasser
Flyttekasser
Leje af flyttekasser koster 5 kr. pr. kasse, og levering koster 500 kr. Lånte kasser skal returneres senest 30 dage efter flyttedato. Herefter pålægges et gebyr på 10 kr. pr. kasse pr. måned. Kasserne skal være foldet sammen ved afhentning. Køb af flyttekasser koster 50 kr. pr. stk.
Ansvar og forsikring
Viking Facility udfører arbejdet professionelt og med omhu. Vi er ansvarlige for bortkomst eller skade forårsaget af fejl eller forsømmelser fra vores personale – dog begrænset til direkte skader og ikke følgeskader, driftstab eller lignende. Erstatning kan ikke overstige 37.500 kr. pr. kolli og maksimalt 1.000.000 kr. pr. flytteopgave. Kundens selvrisiko er 9.999 kr. ved enhver skade.
Reklamation
Reklamationer skal anmeldes skriftligt straks ved synlig skade eller senest 48 timer efter udlevering af godset. Ved berettiget reklamation udbedrer vi forholdet hurtigst muligt og uden ekstra omkostning.
Særlige forhold
Gods, der kræver særlig håndtering (f.eks. farligt gods eller værdifulde genstande), skal meddeles skriftligt til Viking Facility inden opgavens udførelse. Kunden er ansvarlig for korrekt emballering af skrøbelige genstande.
Force majeure
Vi forbeholder os retten til at annullere eller udskyde opgaver grundet forhold uden for vores kontrol, herunder strejke, sygdom, ekstreme vejrforhold eller lignende.
Panteret
Det transporterede gods betragtes som håndpant for ethvert tilgodehavende, Viking Facility måtte have hos kunden.
Værneting
Enhver tvist mellem kunden og Viking Facility afgøres ved retten i den retskreds, hvor Viking Facility har sit hovedkontor.